Mycoterapi

Mycoterapi

Mycoterapi er en ny behandlingsform indenfor Integrativ medicin, som indebærer behandling med svampesporer og kost. Det er en behandlingform, som tager udgangspunkt i den mikrobiota (bakteriesammensætning) hvert enkelt menneske har. Det er en ny mulighed for, at finde ind til roden af smerter og sygdom, som i mange tilfælde er livsinvaliderende.

 

Via en pustetest, som måler 4 forskellige gasarter dine bakterier laver, kan man konstatere om der er ubalance i dine bakterier, det man kalder for SIBO/ SIFO, og hvis ja, præcis hvor. Det kan være i tolvfingertarmen, den første, eller sidste del af tyndtarmen. Man kan også finde ud af, om tarmslimhinden er hullet, tynd, eller fortykket af dårlige bakterier. Man kan konstatere, om galdeblære og lever er overbelastet, om der er dårlig omsætning af fedt, dvs al mad stort set lagres som fedt i lever, fordi galdesaltene er i uorden – der laves simpelthen for mange sekundære galdesalte i forhold til primære og tertiære. Det kalder man for metabolsk syndrom, eller i andre tilfælde NASH (ikke alkohol relateret fedtlever).

 

Du bliver henvist til blodprøvetagning, for bl.a. at se om du har en aktiveret virus (som regel af herpes familien). Mange smerter kommer netop af en ubalance i mikrobiotaen, samt en ubehandlet aktiveret virus såsom CMV, EBV, HSV(1,2) HZV, eller HPV som undertrykker dit immunforsvar, ødelægger tarmslimhinden og gør dig syg.

 

Kosten har direkte indvirkning på sammensætningen af dine bakterier, på godt og på ondt. Derfor er det en vigtig del af behandlingen. De første 3 uger eliminerer man eventuelle tarmirriterende fødevarer, som gluten, mælkeprodukter og kød fra de firbenede. Der bliver lagt en personlig plan for hver enkelt patient, da ingen menneskers bakteriesammensætning er ens.